HEJ, JEG HEDDER SOFUS
20 jun 2020

HEJ, JEG HEDDER SOFUS!
Vores sprængstofhund Sofus vil gerne minde om, at man ikke skal efterlade kæledyr i en varm bil.
Hver sommer får vi opkald fra bekymrede borgere, der har set en efterladt hund i en overophedet bil
Det er ikke kun synd, men kan faktisk ende med at tage livet af hunden.
Derfor er det bedste råd fra Sofus, helt at lade være med at efterlade din hund i en parkeret bil i det varme vejr.
Er det alligevel nødvendigt, så rul vinduerne ned, så der er gennemtræk i bilen, parker hvor der er – og bliver ved med at være – skygge, og stil vand frem til din hund.
Læg dit telefonnummer i forruden, og kom hurtigt tilbage.
Hvis du ser en hund i nød i en varm bil:
Find ejeren. Hvis bilen er parkeret foran et supermarked eller butikscenter, så få ejeren efterlyst over et samtaleanlæg. Få evt. nogen til at hjælpe dig, så du kan blive ved bilen.
Hvis ejeren ikke er fundet eller dukket op efter et par minutter, så ring efter os på 1-1-4, eller 1-1-2, hvis hunden er i livsfare.
Hvis du mener, at hunden er i livsfare, må du slå ruden ind. Det skal dog efterfølgende kunne bevises, at du handlede i nødret, og at hunden faktisk var i en livsturende situation. Ellers kan du få en bøde.
Sørg for, at hunden får vand umiddelbart efter, den kommer ud af bilen, og bliver kølet af.
TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK
Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email
Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen