Politiet efterlyser tørstig butikstyv i Holstebro – har du oplysninger om gerningsmanden på billedet her?

23 apr 2020
efterlysttyv_edited

“Flere gange har samme gerningsmand stjålet varer fra Bilka i Holstebro. Nu offentliggør Midt- og Vestjyllands Politi billeder af manden og håber på offentlighedens hjælp til at finde frem til ham.

Minimum fire gange har samme mand stjålet spiritus i Bilkas varehus på Nyholmvej i Holstebro. Den 17. marts, den 1. april og to gange den 11. april gemte manden spiritus i sin jakke og forlod forretningen uden at betale for varerne – 3-5 flasker ad gangen.

Nu offentliggør Midt- og Vestjyllands Politi overvågningsbilleder af manden i håbet om at finde frem til ham ad den vej.

Signalement af manden:

– 35-50 år
– 180-185 cm.
– Almindeligt bygget
– Lys hud
– Kort, mørkt hår
– Sort jakke
– Grå trøje med sort lynlås
– Sort T-shirt
– Sorte bukser
– Sorte sko
– Somme tider strikhue
– Bærer store, runde briller.

Hvis nogen genkender manden eller har andre oplysninger i sagen, så kontakt Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.

Sagen har journalnummer 4100-75563-00192-20″





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.