14 klip i kørekort en regnvåd fredag aften

31 aug 2020
rødt lys (1)

Fredag aften var Færdselssektionen på besøg i Aarhus Vest for at sikre, at alle kørte pænt i det regnvåde sommervejr. Det var det desværre ikke alle der gjorde, og nogle måtte have en del hjælp til at forstå reglerne.

Kl. 21.42 kørte en 30-årig mandlig knallertfører over for rødt lys i krydset mellem Skanderborgvej og Viby Ringvej, så en patrulje, der var på vej over for grønt lys, var tæt på at påkøre ham. Situationen blev ikke bedre af. At den 30-årige ikke havde lys på knallerten, der var meget svær at se i let regn og mørke. Da betjentene standsede ham viste det sig desuden, at han både var kraftigt beruset og påvirket af narko.

I alt blev det til 21 sigtede og 28 sigtelser:

  • 13 for hastighedsovertrædelser – heraf 10 så grove, at de udløste klip i kørekortet
  • 1 betinget frakendelse af kørekort pga. fart – 94 km/t. hvor tilladte var 50 km/t
  • 3 for at køre over for rødt lys, som også giver et klip
  • 2 ulovlige overhalinger
  • 1 brug af håndholdt mobil, som ligeledes giver klip
  • 7 blandede sigtelser til knallertførere

En enkelt patrulje lagde også vejen forbi Odder, hvor der på strækningen mellem Odder og Hundslund er klaget over, at mange kører alt for stærkt. Det blev desværre også bekræftet denne gang.

En 24-årig mandlig bilist blev med laser målt til at køre hele 170 km/t på en strækning hvor man må køre 80 km/t. Den 24-åriges kørekort blev naturligvis inddraget på stedet. Det er dog langt fra første gang, at der målt alt for høje hastigheder på strækningen.

Vi vender snart tilbage på begge strækninger.

Klip i kørekortet - mobiltelefon | SikkerTrafik.dk




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.