15-årig dreng udsat for voldelig ‘irettesættelse’ af 58-årig mand

16 aug 2020
dreng på cykel (1)

Irettesættelse blev til vold

Torsdag ved 15.30-tiden var en 15-årig dreng sammen med nogle venner nede ved åen ved Fugletårnet på Gudenåvej i Randers NV. To af hans kammerater var gået ned i åen for at bade, og den 15-årige råbte til dem, at de skulle prøve at svømme længere ud for at mærke strømmen.

Det fik en mand, der stod i nærheden, til at tage kontakt til den 15-årige. Manden sagde til ham, at det var dumt sagt, og at han satte andre menneskers liv i fare, hvilket den 15-årige erkendte og undskyldte.

Da de unge kort efter ville cykle fra stedet, tog manden igen kontakt til den 15-årige, der har forklaret politiet, at manden sad på hans cykel, så han ikke kunne køre derfra, hvorefter han tog hårdt fat i drengens arm og sparkede benene væk under ham, så han faldt til jorden.

Manden fastholdt den 15-årige, der dog fik held til at ringe efter sin far, der kom til stedet og fik manden til at slippe sønnen.

Kort efter ankom politiet, og den 58-årige mand blev anholdt og sigtet for vold.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.