18-årig spritbilist kører ind i plankeværk og forsøger at flygte – men forfølges og anmeldes

08 jun 2020
ung bilist fuld

Mandag kl. 08.05 kørte en bil ind i et stakit ved et hus på Gl. Nykøbingvej i Nørre-Asmindrup. Vidner så en passager fra bilen, som forlod bilen til fods efter uheldet. Føreren af bilen fik startet bilen igen efter uheldet og kørte fra stedet, men en mandlig beboer fra huset fulgte efter bilen, mens den kvindelige beboer ringede til politiet.

En patrulje kørte frem til stedet, hvor bilen blev standset længere nede af Gl. Nykøbingvej. Føreren af bilen, en 18-årig mand fra Nykøbing Falster var påvirket af spiritus. Han blev derfor sigtet, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse.

Efter blodprøveudtagelsen blev den 18-årige løsladt, og vil høre nærmere fra politiet, når resultatet af blodprøven kommer. Politiet registrerede uheldet og skaderne på plankeværket.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.