18-årig stjæler telefon og afpresser ejer for kontanter og seksuelle ydelser

20 jul 2020
afpresning

Stjal telefon og krævede løsesum

En 30-årig kvinde kontaktede søndag aften kl. 20.30 Østjyllands Politi. Hun fortalte, at hun lige var kommet hjem fra arbejde, da hendes kæreste fik et opkald fra hendes telefon. Hun vidste ikke at den var blevet stjålet, og var derfor noget overrasket.

I røret var en mand, som krævede, at hun skulle hæve 1000 kroner og give ham samt udøve seksuelle handlinger på ham for at få udleveret telefonen. I modsat fald ville han offentliggøre private billeder fra telefonen.

Den 30-årige kontaktede derfor politiet, og da hun skulle mødes med afpresseren for at overlevere pengene, fulgte to civile betjente med. Betjentene fandt hurtigt en 18-årig mand, som stod med den 30-åriges telefon. Den 18-årige blev anholdt og sigtet for tyveri og afpresning.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.