21-årig mand dræbt af skud ved Kappelvænget i Aarhus V

26 sep 2020
trillegård-og-pistol-

21-årig mand dræbt af skud i Aarhus

Østjyllands Politi fik fredag kl. 19.31 en anmeldelse om, at en 21-årig mand var ramt af skud ved Kappelvænget i Aarhus V. Den 21-årige blev kørt på skadestuen, men han afgik kort efter ved døden.

Politiet havde hurtigt flere patruljer i området omkring Kappelvænget for at sikre spor og skabe ro på stedet.

I forbindelse med efterforskningen er flere personer blevet anholdt for at sikre deres tilstedeværelse, mens politiet afklarer deres rolle i sagen. Ingen er dog p.t. sigtet for drabet.

Østjyllands Politi har øget patruljeringen omkring Kappelvænget og vil være ekstra synlige i området de kommende dage.

Så du nogle mistænkelige personer eller køretøjer omkring Kappelvænget fredag aften, eller har du andre oplysninger om episoden, så kan du ringe til politiet via tlf. 114.

Der udsendes senere i dag en pressemeddelelse vedrørende sagen, hvor vi for nærværende ikke har yderligere kommentarer.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.