25-årig kvinde anholdt for indbrud og tyveri af dameundertøj i mands hjem

19 maj 2020
kvindelig tyv

Østjyllands Politi modtog mandag aften en anmeldelse fra en 31-årig mand, som tidligere på dagen havde haft indbrud i sit hus i Auning. Her havde manden fået stjålet diverse kvindeundertøj, en Playstation 4 med rød controller og en bærbar pc.

Den 31-årige mistænkte en kvindelig bekendt, som havde været i hans hjem umiddelbart før indbruddet, og han mente at hun havde tingene hos sig i en lejlighed i Randers.

En patrulje rettede henvendelse til den kvindelige bekendte, som var en 25-årig kvinde. Den 25-årige bekræftede, at hun havde været oppe at skændes med den 31-årige tidligere og fremviste derefter de ting, som var blevet stjålet fra huset i Auning. Hun blev derfor anholdt og sigtet for indbrud. I den 25-åriges bil fandt betjentene den manglende Playstation. På bilen var desuden monteret nummerplader, som var meldt stjålet fra en adresse i Randers mellem søndag og mandag, og den 25-årige blev derfor også sigtet for dette tyveri.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.