28-årig smider med hash i Brugsen

30 sep 2020
hash-klump

Personalet i Dagli’Brugsen på Vorregårds Allé i Aarhus N ringede tirsdag kl. 7.15 til politiet, da en mand havde smidt en klump hash på gulvet i butikken. Manden gik ind og ud af butikken flere gange, vandrede rundt på p-pladsen og råbte højt ud i luften. 

Da han igen kom ind i butikken og denne gang smed en klump hash på gulvet, kontaktede medarbejderne så Østjyllands Politi. En patrulje ankom kort efter, og de fik fat i den noget specielle kunde, en 28-årig mand, som var tydeligt påvirket af stoffer. Han havde samlet hashen op igen, som han nu havde i lommen. 

Den 28-årige blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.