34-årig anholdt efter indbrud på maskinstation og for besiddelse af amfetamin

16 jul 2020
Inbrud i maskinstation

ESKILSTRUP: 34-årig anholdt efter indbrud

Klokken 3.14 fik politiet en anmeldelse om, at der var indbrud i en maskinstation på Eskilstrup Møllevej.

En politipatrulje rykkede straks ud til stedet, og bag en bygning holdt en mand parkeret med sin bil.

Det var en 34-årig mand uden fast bopæl, og han kunne ikke helt redegøre for, hvad han lavede på stedet så tidligt på dagen.

Han blev derefter anholdt klokken 3.36 og sigtet for indbrud. Den bil, den 34-årige kørte i, var hverken indregistreret eller forsikret, og han var desuden frakendt kørekortet.

Ved visitationen på politistationen i Nykøbing fandt politiet 0,21 g amfetamin.

Den anholdte blev herefter også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, kørsel i frakendelsestiden, for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen og for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring.

Han afhøres fortsat på politistationen.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.