42-årig mand idømt behandlingsdom for seksuel udnyttelse af 91-årig dement kvinde

22 jun 2020
dømt

42-årig mand idømt behandlingsdom

En 42-årig mand er i dag, mandag den 22. juni 2020, blevet idømt en behandlingsdom. Dette sker på baggrund af, at han i 2019 blev fundet skyldig i at have udnyttet en svært dement kvindes tilstand til at skaffe sig tre samlejer og andet seksuelt samkvem.
En nu 42-årig mand blev den 12. november 2019 ved Odense Ret fundet skyldig i, at have udnyttet en 91-årig svært dement kvindes tilstand til at skaffe sig tre samlejer og andet seksuelt samkvem med hende. Dette foregik i alle tilfælde i kvindens bolig i foråret 2019 på det plejehjem i Odense, hvor hun boede.

Sagen blev afsløret efter, at politiet havde fået rettens tilladelse til at videoovervåge kvindens bolig.

Efter skyldkendelsen er den dømte blevet mentalundersøgt, og Retten i Odense har i dag, mandag den 22. juni 2020, på baggrund af en udtalelse fra Retslægerådet idømt manden en behandlingsdom uden længstetid med tilsyn af Kriminalforsorgen.

Manden modtog dommen.





Kilde:Fyns Politi
Kategori:

TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.