42-årig spirituspåvirket mand udøver vold mod ambulancepersonale
03 jun 2020

Kl. 22.20 oplyste ambulancepersonale til politiet, at en 42-årig mand fra Greve havde optrådt voldelig over for dem, da de var i gang med at behandle ham.
Politiet kørte til stedet og fik klarlagt, at den 42-årige kunne mistænkes for vold mod en 37-årig mandlig ambulanceredder, idet den 42-årige havde taget hårdt om halsen på ham.
Med baggrund i disse oplysninger foretog politiet efterfølgende anholdelse af den 42-årige, som var kraftigt påvirket af spiritus. Efter et lægetilsyn blev han anbragt i detentionen til afrusning, inden han tirsdag formiddag skal sigtes for vold mod nogen i offentlig tjeneste og afhøres til sagen.
Den 42-årige forventes på det foreliggende grundlag at blive løsladt efter afhøringen, men vil dog senere høre nærmere fra politiet, når sagen mod ham skal afgøres.
TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK
Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email
Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen