49-årig serbisk statsborger dømt i sag om smugling af ulovlige piller

28 maj 2020
Piller (2)

Dom i sag om smugling af ulovlige piller

Den 11. februar 2020 kunne UKA Øst i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds efter en fælles kontrol med Toldstyrelsen anholde en 49-årig mandlig serbisk statsborger i en bus fra Tyskland. Den 49-årige blev fundet i besiddelse af en kuffert indeholdende 105.000 piller af forskellige mærker, herunder psykofarmiske præparater (lægemidler). Sigtede har siden sin varetægtsfængsling nægtet sig skyldig.

I dag kl. 10.00 faldt der dom i sagen og den 49-årige blev dømt i overensstemmelse med anklageskriftet. Han blev idømt 1 år og 3 måneders ubetinget fængsel og indrejseforbud i Danmark i 12 år. Han modtog dommen.

For yderligere spørgsmål kan specialanklager Skipper Pelle Falsled kontaktes på telefon 41331542.

  • Udlændingekontrolafdeling Øst (UKA Øst) er en specialenhed i Sydsjællands og Lolland-Falsters politi, bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Øst er placeret i Rødby Havn. UKA Øst bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen – eksempelvis narkosmugling, omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Told og tysk politi. UKA Øst har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland via Rødbyhavn og Gedser.




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.