5. september: Flagdag for Danmarks udsendte

05 sep 2020
flagdag2

Lørdag d. 5. september hylder vi de tusindvis af mænd og kvinder, som rejste ud i verden og tog en tørn for Danmark. Du kan være med og vise dit flag for alle dem, der rejste ud – og dem, som ventede derhjemme.

Den 5. september er Flagdag for Danmarks udsendte. Det er den dag, hvor Danmarks udsendte anerkendes for den indsats, de har ydet, og hvor de faldne mindes. Dagen omfatter alle, der er eller har været sendt ud fra Forsvaret, Redningsberedskabet, Politiet, Udenrigsministeriet og Sundhedsvæsenet.

Dagen markeres ved et officielt arrangement i København med kranselægning ved Monumentet over Danmarks Internationale Indsats på Kastellet, mindegudstjeneste i Holmens Kirke for danskere faldet i international tjeneste og parade på Christiansborg Slotsplads med veteraner, der har været udsendt indenfor det seneste år, samt en reception i Rigsdagsgården med Folketinget som vært. 

Flagdagen markeres også ved arrangementer rundt om i hele landet, hvor kommuner, soldater- og marineforeninger og veteranforeninger hylder alle dem, der har været udsendt for Danmark. Flagdagen blev afholdt første gang i 2009.  

Siden sidste flagdag er over 2.000 mænd og kvinder fra Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, Politiet og Udenrigsministeriet rejst ud i verden for Danmark. Vis flaget og hyld dem, når vi fejrer flagdag på lørdag.

VIS FLAGET, DANMARK!

#flagdag

#visflagetdk

#værdatkæmpefor

#dkforsvar





Kilde:Forsvaret
Kategori:

TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.