70.000 polske cigaretter forsøgt smuglet ind i Danmark

24 sep 2020
toldstyrelsen-smøger

Toldstyrelsen rejser nu et krav mod den 43-årige på 123.700 kroner for overtrædelse af toldloven.

En 43-årig mand, bosiddende i Høje Taastrup, kan se frem til en regning på knapt 124.000 kroner fra myndighedernes side, efter at han søndag forsøgte at smugle godt 70.000 polske cigaretter ind i Danmark.
 
Den 43-årige mand blev i en personbil taget ud til kontrol af toldere fra Toldstyrelsen ved Pebersmark Grænseovergang.

Anholdt og sigtet

Ved kontrollen, der foregik i Toldstyrelsens undersøgelseshal i Padborg, fandt tolderne de mange cigaretter i køretøjet, hvorefter betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt manden.
 
Han erkendte forsøget på indsmugling, og blev løsladt efter endt afhøring, men sigtelsen opretholdes.
 
Næste skridt bliver, at Toldstyrelsen rejser et krav mod manden på 123.700 kroner for overtrædelse af toldloven ved at indføre de mange cigaretter uden hverken at have anmeldt indførslen eller betalt de nødvendige afgifter.

Foto: Toldstyrelsen
Foto: Toldstyrelsen

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Vest er placeret i Padborg – tæt på landegrænsen til Tyskland. 
UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen – eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. 
 På vegne af Dansk Politi hjemtager UKA Vest personer, der eksempelvis pågribes i Tyskland med tyvekoster fra Danmark. Det sker igennem europæiske arrestordrer, og personerne strafforfølges efterfølgende i Danmark for den begåede kriminalitet. 
 UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland. I grænseregionen patruljerer UKA Vest, Landespolizei og Bundespolizei sammen i fælles patruljer for også operativt at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. 
Smugling over landegrænsen til Tyskland har et særligt fokus i UKA Vest. Og en særlig Politi- og Toldenhed i Padborg gennemfører på baggrund af analyser og efterretninger indsatser rettet mod indsmugling af narkotika, våben, højt beskattede varer m.v.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.