86-årig kvinde fra Hellerup udsat for tricktyveri

25 jul 2020
lurerede koden

Kvinde udsat for tricktyveri

Hellerup: En 86-årig kvinde er mellem klokken 12.45 og 13.15 onsdag eftermiddag blevet udsat for tricktyveri af to personer.

Den 86-årige havde forinden været i Netto for at handle, og her har de to tricktyve efter al sandsynlighed afluret pinkoden til kvindens dankort.

Herefter fulgte de efter kvinden, og ved hendes bolig på Gersonsvej henvendte de sig til hende og lykkedes derigennem med at stjæle hendes pung. Den 86-årige kvinde har efterfølgende konstateret, at der er hævet penge fra hendes konto.

De to tricktyve beskrives som

A: Mand, mørklødet, sort hår, udenlandsk af udseende, 25-30 år og snakkede gebrokkent engelsk.

B: Kvinde, mørklødet, sort hår, udenlandsk af udseende, 25-30 år og snakkede gebrokkent engelsk.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.