89-årig bilist påkører 79-årig kvindelig fodgænger
12 aug 2020

Fodgænger påkørt – Svellebakken, Veddinge, Fårevejle St. – Odsherred
kl. 10.23 fik politiet anmeldelse om, at der omkring kl. 09.00 var sket et færdselsuheld på Svellebakken i Fårevejle.
En 79-årig kvinde fra lokalområdet trak sin cykel op ad Svellebakken, da en bilist som passerede kvinden, kom til at køre over hendes ene fod.
Føreren af bilen, en 89-årig mand fra lokalområdet standsede op og var meget ked af uheldet. Han kørte den tilskadekomne kvinde på hospitalet, hvor hun blev behandlet for et brud på foden.
Sagen blev anmeldt til politiet af pårørende til den tilskadekomne kvinde, og politiet optog rapport i sagen for at undersøge omstændighederne omkring uheldet.
TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK
Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email
Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen