90-årig britisk mand fandt sin familie

31 aug 2020
Kastrup-lufthavn-

Bekymring for ældre udlænding – Ivar Huitfeldtsvej, Køge

Kl. 19.26 henvendte et familiemedlem fra Mors sig til Midt- og Vestsjællands Politi, idet en 90-årig mand fra Storbritannien ikke var dukket op som aftalt.

Familiemedlemmet var tidligere blevet ringet op af DSB, som havde oplyst, at manden befandt sig på Køge S-station, men anmelderens telefon var pludselig løbet tør for strøm.

Anmelderen var nu bekymret for den 90-årige, der måske flakkede hjælpeløs omkring. En patrulje ledte efter manden i området omkring togstationen, men fandt ham ikke.

En privat organisation iværksatte en efterlysning af manden og fik klarlagt, at den 90-årige efter ankomst til Kastrup lufthavn skulle være blevet fulgt til et fly til Nordjylland, men det var imidlertid ikke sket.

Kl. ca. 22.50 fik politiet en beroligende opringning fra familien om, at den 90-årige nu var dukket op hos familien. Han havde vist en seddel til en taxachauffør i Køge, hvorefter han var blevet kørt til familiens adresse på Mors.

Politiet foretog sig herefter ikke yderligere i sagen.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.