Årvågen trafikant fik standset slingrende narkobilist

26 sep 2020
sløret syn

Vågen bilist fik standset narkokørsel – Køge Bugt Motorvejen, Solrød/ Køge

Kl. 21.27 ringede en bilist til politiet, da han kørte bag ved en bil på Køge Bugt Motorvejen ved Køge, som slingrede faretruende.

En patrulje blev hastigt sendt til stedet, hvor politiet standsede bilen med den utrygge kørsel på Cordozavej i Solrød.

Føreren af bilen, en 31-årig mand fra Grevinge, var påvirket og blev testet med narkometeret, som viste at han havde indtaget amfetamin og Methamfetamin.

Han blev anholdt, sigtet og fik udtaget en blodprøve. Den 31-årige havde desuden ikke førerret, da hans kørekort var blevet administrativt inddraget i forbindelse med anden endnu ikke afgjort sag om narkokørsel.

Han blev derfor også sigtet for kørsel uden førerret, og løsladt efter blodprøveudtagelsen.

Når resultatet af blodprøven kommer, kan den 31-årige forvente at få sine sager afgjort samlet.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.