Aggressivt kørende spritbilist forårsager færdselsuheld på Vestmotorvejen

24 jul 2020
fuld bilist (1)

SLAGELSE: Spritbilist forårsager færdselsuheld

Torsdag klokken 17.34 blev politiet kaldt til Vestmotorvejen ved Vemmelev, hvor der var sket et færdselsuheld.

En Seat med en 54-årig mand fra Korsør ved rattet havde under en undvigemanøvre ramt en Opel, der kørte i andet spor, hvorefter den ramte midterautoværnet og snurrede rundt.

Føreren af Opelen var en 24-årig mand fra Faxe, der havde en 24-årig kvinde som passager. Den 54-årige blev alkometertestet, og det viste sig, at han havde en promille, der var et godt stykke højere end det tilladte. Derfor blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Flere vidner havde set hans kørsel op til uheldet, og de forklarede politiet, at han havde kørt noget aggressivt og havde overhalet indenom, og han blev derfor også sigtet for at overtræde straffelovens bestemmelser om at forvolde fare for liv eller førlighed.

Den 54-årige blev kørt til behandling for sine knubs på sygehuset i Slagelse, men ingen andre kom noget til ved uheldet.

Det overvejes i øjeblikket, om den 54-årige skal fremstilles i grundlovsforhør senere fredag.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.