Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi fremstiller i dag to mænd, der er sigtet for vold med døden til følge

16 jun 2020
retten

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi fremstiller senere i dag to mænd, der er sigtet for vold med døden til følge i Salten øst for Them.

Midt- og Vestjyllands Politi var mandag eftermiddag til stede på en adresse i Salten øst for Them for at undersøge de nærmere omstændigheder vedrørende et dødsfald.

En 49-årig mand var fundet død i eget hjem under mistænkelige omstændigheder, hvorfor både kriminalteknikere og retsmedicinere også var på stedet.

Senere samme dag blev to mænd på henholdsvis 48 og 50 år anholdt til sagen.

Midt- og Vestjyllands Politi vil senere i dag begære dørlukning i grundlovsforhøret, der foregår ved Retten i Viborg. Tidspunktet for grundlovsforhøret er endnu ikke fastlagt.

Politiet har ikke yderligere oplysninger om sagen til pressen for nuværende.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.