Armani-fupmager på spil i Køge

03 okt 2020
Fake-tøj-

Købte muligt falsk designtøj – Brogade, Køge

Kl. 13.30 anmeldte en 72-årig mand fra Haslev, at han omkring kl. 11.30 havde været i banken i Køge, og da han kom ud, blev han kontaktet af en udenlandsk mand, som spurgte om vej til lufthavnen.

Manden oplyste, at han var salgsleder i designfirmaet Armani i Rom, og som tak for hjælpen tilbød han den 72-årige to stykket gratis tøj.

Han oplyste desuden, at han havde en del tøj, som den 72-årige kunne købe billigt, så den udenlandske mand ikke behøvede tage det med tilbage til Italien. Den 72-årige købte tre poser tøj, som han betalte 5000 kr for. Herefter kørte den udenlandske mand fra stedet i en dansk udlejningsbil.

Den 72-årige fortrød efterfølgende købet, da han havde hørt om salg af falsk designertøj i pressen og kontaktede politiet. Tøjet blev indleveret til politiet, som nu efterforsker sagen, for at finde frem til den udenlandske mand, som mistænkes for at overtræde markedsføringsloven ved at sælge tøj på gaden.

A: mand, ca. 45 år, ca. 175 cm høj, alm. af bygning med kort mørkt hår. Ring tatoveret omkring venstre ankel. Iført mørk trøje, lys skjorte, slips, blå stumpede jeans og brune støvletter. Havde gips på venstre hånd. Kan genkendes også efter foto.

Borgere som har oplevet noget lignende eller som har oplysninger om den beskrevne mand, bedes kontakte politiet på tlf. 114.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.