Bat med søm, molotovcocktail og kvindeskrig: Bølle i Birkerød sigtet for overtrædelse af våbenloven

15 apr 2020
bølle

“Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 15.10 var en mand kort forinden blevet observeret uden for Rema1000 ved Bistrup Park, mens han kom gående med et bat, hvor der sad et søm fast for enden. Han forsvandt ned ad en sti ved Bistrupvej, hvor han gemte battet på ryggen, og efterfølgende kunne en kvinde høres skrige i nærheden. En patrulje kørte til området, men det var ikke muligt at udfinde manden.

Klokken 20.14 indløb der anmeldelse om, at en person med samme signalement som tidligere, blev set med et bat i samme område, og en patrulje kørte derfor igen til dertil. Her udfandt de en 33-årig mand, som blev sigtet for overtrædelse af våbenloven, idet han var i besiddelse af et bat og en molotovcocktail.

Det har på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse ikke været muligt at fastslå, om det skrig, der kunne høres fra en kvinde i området tidligere på dagen, havde noget med hændelsen at gøre.”

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.