Beruset 49-årig anholdt for trusler med pistollignende genstand

04 jun 2020
softgun

Igår kl. 11.38 fik politiet en anmeldelse om, at en 49-årige mand fra Skævinge havde opsøgt en 49-årig mand fra Rødovre på en adresse i Karlslunde, idet de to havde et økonomisk mellemværende. Der opstod uenighed imellem de to mænd, hvilket førte til at en tredje mand blandede sig. Den ankomne 49-årige trak i den forbindelse en pistollignende genstand, som han truede de to tilstedeværende mænd med, hvorefter han kørte fra stedet. Politiet iværksatte en massiv eftersøgning efter den flygtede 49-årige mand. Senere på aftenen fandt politiet frem til, at den mistænkte kørte ad Hillerødmotorvejen i Nordsjællands politikreds

Politiet fik standset den mistænkte 49-årige mand, som blev anholdt uden dramatik. Hans bil blev ransaget, hvor der mellem førersæderne blev fundet den pistollignende genstand, som viste sig at være en softgun med lyddæmper. Politiet sigtede den 49-årige for trusler på livet. Softgunnen blev beslaglagt, da den var brugt til at true med, men den er i sig selv ikke ulovlig at besidde. Den 49-årige var desuden kraftigt påvirket af spiritus, så han blev sigtet for spirituskørsel og fik udtaget en blodprøve. Politiet ransagede den 49-årige bopæl, men fandt intet ulovligt. Den anholdte blev taget med i detentionen til afrusning, og blev torsdag morgen afhørt til sagen. Sagen blev vurderet af anklagemyndigheden, som ikke skønnede at der var grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. Han blev derfor løsladt, men er fortsat sigtet i sagen.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.