Beruset ung mand anholdes efter hærværk på biler

26 okt 2020
sidespejl-oedelagt

18-årig anholdt efter hærværk på biler

En opmærksom borger ringede tidligt søndag morgen kl. 05.17 til politiet, da han så en ung lettere beruset mand gå på Lervangen i Randers NØ, hvor han sparkede hårdt til flere biler, han gik forbi.

Anmelderen havde politiet i røret, mens han på afstand fulgte efter gerningsmanden, som gik videre ad Anemonevej. Derfor var det relativt nemt for patruljen, der kom frem, at få fat i den 18-årige mand, som blev anholdt og sigtet for hærværk.


Betjentene kunne konstatere, at sidespejlene på en lang række biler i området var ødelagte eller bøjet ud af position. Det skal nu undersøges, hvor mange tilfælde af hærværk, den 18-årige skal sigtes for.

Ud over sigtelsen for hærværk blev den unge mand også sigtet efter ordensbekendtgørelsen, da han råbte højlydt af betjentene i forbindelsen med anholdelsen.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.