Bilist flygter fra påkørsel på tankstation

29 jul 2020
politibil (1)

Færdselsuheld – fører flygtet – Nørre Alle / Holbækvej, Kalundborg

Kl. 20.37 fik politiet flere henvendelser om en bil, der var forulykket på en tankstation på hjørnet af Nørre Alle / Holbæk.

Ved politiets ankomst til tankstationens område kunne politiet konstatere, at der ikke var nogen personer til stede ved den forulykkede bil. Der var heller ingen indikationer på, at nogen var kommet til skade. En sort personbil havde påkørt et skilt og til sidst støvsugerstationen inde på tankstationens område.

Den forulykkede bil ejes af en 28-årig mand fra Høng, men hvorvidt han har været fører af bilen vides ikke. Politiet inddrog bilens nummerplader, fordi den lovpligtige ansvarsforsikring for bilen ikke var blevet betalt, så bilen var efterlyst herfor. Ved afhøring af vidner mv. blev det klarlagt, at føreren af bilen formentlig havde kørt med høj hastighed ad Nørre Alle mod syd, da han af ukendte årsager havde bremset kraftigt op, så føreren mistede kontrollen over bilen. Der var skridspor på vejen, som førte i retning mod det påkørte skilt ved tankstationen.

Kort efter uheldet blev føreren og en passager fra den forulykkede bil samlet op af en rød personbil, der kørte derfra i ukendt retning. Politiet har optaget rapport om uheldet i et forsøg på at få identificeret føreren af bilen på uheldstidspunktet.

Politiet i Kalundborg hører gerne fra personer, der har bemærket den sorte personbil køre rundt i Kalundborg, herunder ad Nørre Alle, ligesom politiet også gerne vil have oplysninger om den røde personbil og brugeren af den. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.