Billige badeshorts blev dyre: 1000 kroner i straksbøde til rumænsk butikstyv

28 jul 2020
badeshorts

Butikstyv tildelt straksbøde for at stjæle badeshorts

En vagt på Strøget i Aarhus kontaktede søndag kl. 13.48 Østjyllands Politi og fortalte at han havde tilbageholdt en butikstyv, som ikke ville oplyse sit navn.

En ansat i en sportsbutik på Store Torv havde set en mand gå ud af butikken med et stykke tøj i hånden, og fulgte derfor efter ham. Foran Magasin havde manden fremvist et par badeshorts fra butikken for nogle bekendte. Den ansatte gik hen og hev badshortsene ud af mandens hænder og tilkaldte derefter en strøgvagt.

Da vagten tog kontakt til butikstyven, blev han aggressiv og udadreagerende, og vagten foretog derfor en civil anholdelse.

Butikstyven, som viste sig at være en 49-årig mand fra Rumænien, blev ved betjentenes ankomst anholdt, sigtet for butikstyveri og taget med på politistationen, hvor han blev tildelt en straksbøde på 1000 kr.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.