Biltyv flygtede efter færdselsuheld

27 jul 2021
Politi-8

Biltyv lavede færdselsuheld og flygtede – Himmelev Sognevej, Himmelev, Roskilde

Kl. 09.30 anmeldte en 61-årig kvinde fra Roskilde, at hendes bil netop var blevet påkørt af en varebil, som flygtede fra stedet, uden at føreren gav sig til kende og deltog i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til.

Anmelderen havde aflæst varebilens nummerplade, så politiet kunne se, at varebilen var efterlyst som stjålet. Ingen var kommet til skade ved uheldet, hvor varebilen var bakket ind i anmelderens bil, så der opstod mindre materiel skade.

En patrulje ledte efter varebilen i området og fik kontakt med den på Herregårdsvej ved Egelund. Føreren af varebilen standsede uden dramatik og blev identificeret som en 35-årig mand fra Roskilde. Han havde ikke noget kørekort og oplyste uopfordret, at varebilen var stjålet og nu forsynet med nogle andre nummerplader.

Den 35-årige fører blev anholdt og sigtet for både uberettiget brug af varebilen samt for narkokørsel, idet han skønnedes heraf under kørslen. Han fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer og efterfølgende afhørt til overtrædelserne af færdsels- og straffeloven.

Varebilen viste sig at være stjålet i december 2020 i Vordingborg fra en indhegnet parkeringsplads. Den 35-årige blev løsladt efter afhøring til sagerne og kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.