Borger løb efter indbrudstyv og fik ham tilbageholdt

30 jul 2020
løbende-tyv

Borger eftersatte og tilbageholdt indbrudstyv

En patrulje blev onsdag aften kl. 20.08 sendt til en adresse i Aarhus C, hvor en 30-årig mand var løbet efter tre formodede gerningsmænd til et indbrud.

Den 30-årige forklarede, at han havde set en gruppe på tre mænd gå ind i en baggård, hvor de skaffede sig adgang til et kælderrum. Mændene medbragte sportstasker og kiggede sig nervøst omkring. Den 30-årige fulgte derfor efter og spurgte, hvad de lavede, og sagde at han ville ringe til politiet. Det fik de tre mænd til at løbe deres vej, og den 30-årige satte efter dem. Under flugten smed de tre mænd flere genstande fra sig, blandt andet flere smykker og en mobiltelefon.

Den 30-årige fortsatte efter to af mændene ind i parkeringskælderen under Bruuns Galleri, hvor det lykkedes ham at tilbageholde den ene, mens han mistede den anden af syne. Kort efter ankom en patrulje til parkeringskælderen, hvor de anholdt den 18-årige mand, som den 30-årige havde tilbageholdt. Den 26-årige blev anholdt og sigtet for indbrud og taget med på politistationen.

I mellemtiden mødte en anden patrulje tæt derved en 26-årig mand, som passede til beskrivelsen af den ene af de to andre formodede gerningsmænd. Den 26-årige blev ligeledes anholdt og sigtet for indbrud.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.