Butikstyv på flugt blev løbet op af betjent
25 aug 2020

Betjent løb flygtende butikstyv op i Rødovre
Lørdag den 22. august kl. 20.25 hastede flere patruljer frem til en anmeldelse om en voldelig butikstyv i et supermarked på Valhøjs Allé.
Gerningsmanden var stukket af, men blev spottet af en politipatrulje i området og løbet op af en betjent, som måtte anvende sin peberspray til at passivisere manden med i forbindelse med anholdelsen.
Undersøgelser viste, at han forinden var konfronteret af personalet efter tyveri af en større mængde slik og chokolade men stak af. Han glemte dog en rygsæk, som han vendte tilbage for at hente – og derunder begyndte han at true personalet, før han igen stak af.
Nu venter der den 26-årige mand et retligt efterspil for butikstyveri og trusler.
TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK
Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email
Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen