COVID-19: Smitteopsporing iværksat i Nyborg Fængsel

20 aug 2020
nyborg fængsel

Smitteopsporing iværksat i Nyborg Fængsel

En medarbejder fra Nyborg Fængsel er testet positiv for COVID-19. Kriminalforsorgen har nu iværksat smitteopsporing.

En medarbejder, der er ansat i Nyborg Fængsel, er konstateret smittet med COVID-19. Da medarbejderen har haft kontakt til et mindre antal indsatte i Nyborg Fængsel, har kriminalforsorgen i henhold til sundhedsmyndighedernes retningslinjer – og efter drøftelse med Styrelsen for Patientsikkerhed – påbegyndt smitteopsporing og test.

Der vil i øvrigt blive iværksat en række lokale initiativer for at begrænse smittespredning. Initiativerne vil indtil videre påvirke identificerede indsattes dagligdag, herunder mulighed for at modtage besøg og afvikle udgang.

”Vi tager det meget alvorligt og har helt klare procedurer for, hvordan vi håndterer situationer med ansatte eller indsatte, der er smittet med COVID-19.

Der er allerede iværksat initiativer til at håndtere smittespredning, men vi er også klar, hvis der viser sig behov for at gøre mere. Det kan betyde en større nedlukning af fængslet, hvis det er nødvendigt, ” siger chef for Koncern Sikkerhed Lars Rau Brysting.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.