Cyklist påkører varevogn da narkobilist kører op på cykelstien
14 sep 2020

Færdselsuheld, kørsel uden førerret og kørsel i påvirket tilstand, Birkerød
Klokken 17.21 skete der et færdselsuheld på Bistrupvej ud for Bistrup Dyreklinik.
En 40-årig mandlig cyklist kørte på cykelstien mod Farum, da en varevogn pludselig drejede op på cykelstien, således cyklisten ikke kunne undgå at påkøre varevognen.
Politiet blev sendt til stedet, hvor det kunne konstateres, at varevognens fører, en 22-årig mand fra København, sad bag rattet, selvom han ikke besad retten til at føre bil.
Derudover fik den 22-årige også narkometeret til at slå ud, hvorfor en blodprøve nu skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning.
Cyklisten kom ikke umiddelbart fysisk til skade ved sammenstødet.

TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK
Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email
Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen