Drabssag i Hedeland: 25-årig mand anholdt

09 okt 2020
politi-anholdt-

En 25-årig mand er netop blevet anholdt i drabssagen, hvor en 47-årig mand blev dræbt af skud på en parkeringsplads i Hedeland. Den anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør fredag.

Midt- og Vestsjællands Politi har torsdag aften kl. 20.16 foretaget anholdelse af en 25-årig mand fra Roskilde, som politiet mistænker for at have en rolle i sagen om drabet i Hedeland, hvor en 47-årig mand fra Hvidovre mandag morgen kl. 07.12 blev fundet dræbt af skud.

Anholdelsen af pågældende sker med baggrund i politiets intensive efterforskning i flere spor for at få kortlagt den dræbtes færden og finde et muligt motiv.

Den anholdte mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør fredag ved Retten i Roskilde, hvor anklagemyndigheden ud over et krav om varetægtsfængsling også vil fremsætte en begæring om dørlukning af hensyn til den fortsatte efterforskning i sagen.

Med anholdelsen af den 25-årige mand mener jeg, at politiet har fået et gennembrud i sagen, men jeg kan ikke udelukke, at der med baggrund i den fortsatte efterforskning måske vil ske yderligere anholdelser, udtaler politikommissær Kim Løvkvist som leder af efterforskningen i drabssagen.

Politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.

Tidspunktet for grundlovsforhøret fredag kendes endnu ikke, men vil blive offentliggjort senere.

OPDATERING:

Hedeland-drabssag / Tune: To mænd på 25 og 27 år, der begge blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Roskilde, blev også varetægtsfængslet i 4 uger.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.