Dramatisk dag i Roskilde Fjord: To mænd kæntret i kano og pige drev væk på tømmerflåde

31 mar 2020
e23f65_3508bf54c7b045399beff80be2886387_mv2

“Mænd faldt i vandet, Frederikssund
Klokken 16.11 blev det anmeldt via 112, at to mænd var kæntret i deres kano i Roskilde Fjord ud for Østersvej. Politiet blev sendt mod stedet, en helikopter fra JRCC blev sendt i luften, en båd fra brandvæsnet blev sat i vandet, og ambulancer blev sendt til stedet. Kort efter blev det meldt via 112, at begge mænd var på land og blev tilset af det tilstedeværende sundhedspersonale, og der var dermed ikke nogen sag for politiet, der af den årsag ikke er bekendt med yderligere information om hændelsen.

Tømmerflåde skabte bekymring, Skibby
Klokken 16.41 blev det anmeldt, at en tømmerflåde med en pige på drev væk fra kysten syd for Selsøvej. Politi, brandvæsen og en helikopter fra JRCC blev sendt til stedet, og fra helikopteren kunne det konstateres, at pigen også var i selskab med en voksen. Omkring klokken 17.30 kunne tømmerflådens passagerer igen betræde landjorden, hvor de blev tilset af det udsendte sundhedspersonale. Nordsjællands Politi har ikke yderligere oplysninger om hændelsen.”

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.