Efter flere skudepisoder: Københavns politi indfører visitationszoner flere steder i hovedstaden

04 apr 2020
e23f65_10fa9c82faf24f7db0d91c626e7c49dc_mv2

“Københavns Politi har i dag, lørdag d. 4. april 2020 kl. 20.00, indført visitationszone på Nørrebro, i Husum og et område på Frederiksberg. Den er gældende indtil fredag den 17. april kl. 18.00.

Til baggrund for visitationszonen ligger episoder fra hhv. 19. og 27. marts. Den seneste episode fandt sted fredag d. 27. marts på Gadelandet, hvor en 22-årig mand blev ramt af skud, og hvor der kort efter skete en forsætlig påkørsel af en 24-årig mand, der senere afgik ved døden. I den forbindelse er der sket varetægtsfængsling af en 23-årig mand, der foreløbig er fængslet i 4 uger – sigtet for drabet på den 24-årige.

”Vi opretter visitationszonen, da det er vurderet, at der er en igangværende konflikt mellem to kriminelle grupperinger. Vurderingen er, at konflikten har resulteret i hændelser, hvor der er anvendt skydevåben, og hvor en person er afgået ved døden efter at være blevet påkørt. I sidstnævnte sag har vi varetægtsfængslet en person i foreløbig 4 uger,” siger chefpolitiinspektør i Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov.

Visitationszonen i Københavns Politi strækker sig over de følgende områder

Frederiksberg: Metrolinjen- Dalgas Boulevard – Peter Bangsvej – Nordre Fasanvej

Nørrebro: Jagtvej – Fensmarkgade – Guldbergsgade – Fælledvej – Sankt Hans Gade – Sortedam Dossering – Peblinge Dossering – Baggesensgade – Wesselsgade – Korsgade – Thorupsgade – Ewaldsgade – Åboulevarden – Ågade – Jagtvej.

Husum: Åkandevej – Kildebrøndevej – Husumvej – Veksøvej – Stenløsevej – Islevhusvej – Marbjergvej – Mørkhøjvej – Vestvolden (til Åkandevej).

Formålet med indførelsen af visitationszonen er at skabe tryghed for borgerne i området ved blandt andet at sikre, at personer ikke bærer eller besidder våben.

For yderligere oplysninger kontakt leder af Center for speciel efterforskning, politiinspektør Dannie Rise på tlf. 4024 1496.”

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.