Efterlysning af disse mistænkte for indbrud i burgerkæde i Køge

05 aug 2020
efterlyste-burger

Efterlysning af mistænkte til indbrud i burgerkæde

Politiet efterlyser gerningsmændene til et indbrud i en burgerrestaurant i Køge begået midt i juli. Indbruddet i Køge er bare et af en række indbrud begået mod samme restaurantkæde.

Midt-og Vestsjællands Politi søger vidner der kan genkende en eller flere af de to mænd, som blev fanget på overvågningen ved et indbrud på burgerrestauranten Halifax, der blev begået tirsdag d. 14. juli omkring kl 01.42. Restauranten ligger på Antoniestræde i Køge, og på overvågningen ses mændene komme gående i retning fra Køge station og først passere restauranten, men de vendte kort efter tilbage og begik indbruddet ved hoveddøren.

Overvågning fra Halifax i Valby, der havde indbrud d. 15. juli 2020.

Halifax

Overvågning fra personalerummet i Halifax i Køge.

Halifax

De to mænd beskrives som:

A: mand, sydlandsk/arabisk af udseende, 20-25 år, alm. højde, alm. til slank af bygning, sort kort hår, sort fuldskæg, iført lys jakke, jeans og mørke kondisko.

B: mand, sydlandsk/arabisk af udseende, 20-25 år, alm. højde, alm. til slank af bygning, sort hår, intet skæg, iført mørk hættejakke med hætten oppe, mørke bukser og mørke sko.

Ved indbruddet i Køge blev personalerummet gennemrodet, hvor der blev stjålet en computer, tøj, sko, en rygsæk og et kontantbeløb.

Politiet har en mistanke om, at samme gerningsmænd kan stå bag nogen af de øvrige indbrud begået i samme burgerkæde i Hillerød, Lyngby i Nordsjællands politikreds og på Trianglen, Falkoner plads og i Valby i Københavns politikreds i juni og juli måned.

Har du oplysninger om personerne på billeder bedes du kontakte politiet på tlf. 114.

Halifax     Halifax





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.