En 31-årig mand fra Bosnien idømt fængsel for bedrageriforhold på internettet samt tilfælde af trusler mod vidne

02 jun 2020
online-bedrag

En 31-årig mand fra Bosnien, der har bopæl omkring Vejle, blev ved Retten i Kolding fredag den 29. maj idømt fængsel i 1 år og 3 måneder for adskillige bedrageriforhold og et enkelt forhold af vidnetrusler.

Manden blev varetægtsfængslet i begyndelsen af januar 2020 og sigtet for en række bedrageriforhold begået via samhandel på internettet. Via en annonceplatform på internettet havde den 31-årige mand annonceret en række varer til salg og modtaget betaling herfor, men undladt efterfølgende at sende varerne. I alt var der tale om ca. 126 forhold, som havde givet den 31-årige ca. 110.000 kr.

Manden var tidligere dømt for 116 tilfælde af samme kriminalitet, hvor Landsretten i oktober 2019 idømte ham et års fængsel.

Forholdet omkring vidnetrusler og ca. 25 forhold af bedrageritilfældene var begået forud for tidligere domme. De øvrige bedrageriforhold var begået umiddelbart efter hans løsladelse fra tidligere afsoning og fortsatte helt frem til anholdelsen i januar 2020.

Den nu dømte modtog også en advarsel om, at hvis han begår nyt strafbart forhold, vil han kunne blive udvist af Danmark.

Den 31-årige mand modtog dommen og blev efterfølgende varetægtsfængslet.

For Sydøstjyllands Politi mødte anklager Therese Marie Brüner.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.