En 48-årig mand sigtes for at have sat ild på beboelsesejendom og for angreb på anmelder

11 jun 2020
pyroman

Sigtes for at have sat ild på beboelsesejendom og for angreb på anmelder

En 48-årig mand fra Sønderborg-området forventes i morgen, torsdag, at blive fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg.

Manden blev i dag anholdt i forbindelse med en brand i en beboelsesejendom i Egernsund. Han er sigtet for forsætligt at have sat ild til sin lejlighed i ejendommen samt for forsøg på manddrab.

En tilfældig forbipasserende opdagede ilden og ringede til alarmcentralen på 112.

Anmelderen blev mødt af den 48-årige mand, som huggede ud efter ham med en kniv. Det lykkedes dog anmelderen at undgå angrebet, og han og et vidne fastholdt derefter den 48-årige, til politiet nåede frem. Under fastholdelsen blev den 48-årige selv kvæstet på hænderne.

Fire personer er blevet tilset for røgforgiftning i forbindelse med branden.

Det formodes, at anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning ved grundlovsforhøret. Syd- og Sønderjyllands Politi har derfor ikke yderligere oplysninger.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.