En mand efterlyses for tyveri i Holstebro midtby

27 maj 2020
Efterlyst

En mand efterlyses nu med billede, da han menes at stå bag flere tyverier i Holstebros bymidte.

Fredag den 15. maj 2020 mellem klokken 17 og 18 kom den mistænkte mand ind i en forretning i Holstebro. Mens manden kortvarigt var alene i forretningen, stjal han kontanter og en mobiltelefon. Der er således ingen vidner til tyveriet.
Fire dage senere – tirsdag den 19. maj – fandt et lignende tyveri sted i en anden forretning i byen. Igen skete tyveriet mellem klokken 17 og 18. Midt- og Vestjyllands Politi mener, der er tale om samme gerningsmand.
Beskrivelse af manden:
– Almindeligt bygget
– Lys hud
– Mørkt hår
– Havde gul T-shirt, mørke bukser og mørk dunjakke på
– Havde mørkeblå sneakers med hvide snørrebånd på

 

Mand efterlyst for tyveri i Holstebros bymidteMand efterlyst for tyveri i Holstebros bymidte

Politiet vil meget gerne høre fra folk, der genkender manden og måske ved, hvor han bor eller færdes. Man kan kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.
Sagen har journalnummer: 4100-75184-00059-20




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.