En række tyverier fra biler og både på Odsherred
08 sep 2020

Tyverier fra biler og både – Nykøbing Sj./Rørvig – Odsherred
Kl. 16.10 fik politiet den tredje anmeldelse om tyverier i Nykøbing Sj. og Rørvig i løbet af fredagen og lørdagen.
De to anmeldelser omhandlede tyveriforhold, der var blevet begået på Egebjergvej, mens det tredje forhold var sket i Rørvig-området, men fælles for alle tre anmeldelser var, at påhængsmotorer var blevet stjålet fra både.
I Rørvig var tyveriet sket fra en båd ved kysten ud for Skansehage, mens tyverierne i Nykøbing Sj. var sket på Egebjergvej.
Søndag eftermiddag modtog politiet så to anmeldelser om indbrud i personbiler, der havde fået knust ruder, medens de havde været parkeret natten mellem lørdag og søndag på Egebjergvej, Nykøbing Sj.
Fra den ene bil havde tyven stjålet en taske indeholdende en mobiltelefon og en computer, mens tyven havde taget et par solbriller fra den anden bil.
Politiet efterforsker nu sagerne ud fra de spor, som der måtte være, men ønsker gerne kontakt fra personer, der kan have gjort iagttagelser i forbindelse med tyverierne både fra bådene og bilerne.
Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagerne.

TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK
Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email
Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen