Endnu en falsk bankmand på spil
30 sep 2020

Værløse: Tirsdag formiddag ringede en mand til en 84-årig kvinde fra Værløse og udgav sig for at være fra kvindens bank.
Han bad om kvindens cpr-nummer, konto- og NEM-id-oplysninger. Herefter oplyste han, at kvindens dankort var blevet spærret og bad hende lægge kortet uden for sin hoveddør, så det kunne blive hentet af banken.
Senere på dagen opdagede kvinden, at der uretmæssigt var hævet penge på kontoen.
Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om cpr-nummer, nem-id eller bankoplysninger i telefonen.

TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK
Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email
Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen