Endnu et tilfælde af knivstikkeri i Aarhus V

05 jun 2020
knivstikkeri

Onsdag aften kl. 19.07 modtog Østjyllands Politi via 112 en anmeldelse om, at en person var blevet stukket med en kniv på Tamperdalsvej i Aarhus V. Flere patruljer og en ambulance kørte hurtigt til stedet. Området blev afspærret og afsøgt med hunde, men i første omgang blev der hverken fundet forurettet eller andet i området.

Ca. 10 minutter senere blev en patrulje, der kørte rundt i området for at lede efter den person, der var blevet stukket, vinket ind til siden af en 19-årig mand. På passagersædet i den 19-åriges bil sad en 18-årige mand, som var blevet stukket overfladisk med en kniv.

Den 18-årige blev kørt på hospitalet, hvor han senere blev afhørt. Hans skader var ikke umiddelbart kritiske. Forklaringerne fra den forurettede og vidner var varierende, og det nærmere hændelsesforløb skal nu efterforskes.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.