Falske opkald fra “Betjent Jonas”
15 jul 2020

Ringet op af ”betjenten Jonas”
En 52-årig mand fra Odder kontaktede tirsdag kl. 18.06 Østjyllands Politi for at anmelde, at han kort forinden var blevet ringet op af en ”betjent” ved navn Jonas. ”Betjenten” havde ringet fra telefonnummeret 9614 1448, som er nummeret til Midt- og Vestjyllands Politi.
”Betjenten” havde oplyst, at nogen havde forsøgt at oprette et lån i den 52-åriges navn hos banken Santander på 90-95.000 kroner. Nu skulle den 52-årige bare lige oplyse sit cpr-nummer til ”betjenten”, så han kunne håndtere sagen. Dette afviste den 52-årige, der afsluttede samtalen og ringede til det rigtige politi.
Politiet har tidligere fået anmeldelser om lignende sager, hvor gerningsmænd får det til at se ud som om, at de ringer fra politiets officielle telefonnumre og udgiver sig for at være fra politiet. Er man i tvivl om, hvorvidt det er politiet, der ringer, så bed om navn og afdeling, og ring selv op til politiet for at tjekke oplysningerne.
TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK
Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email
Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen