Familiær konflikt endte med anholdelse af 17-årig

09 okt 2020
roskilde-politi-station-politi-skilt-

Ung truende mand – Rensdyrvej, Vipperød, Holbæk

Kl. 19.55 mødte en 17-årig ung mand fra Roskilde op ved en fodboldkamp ved Vipperødhallen, hvor han udviste truende adfærd over for spillere og en fodboldtræner fra Roskilde, som netop havde afsluttet en kamp på stedet.

Den 17-årige mødte op grundet en konflikt med træneren tidligere på ugen, som havde medført at den 17-årige blev bortvist fra klubben. Den 17-årige var dukkede op ved fodboldbanen, hvor han udviste en truende adfærd, og nægtede at forlade stedet, selvom træneren bad ham om det. Den 17-årige fremviste en pistollignende genstand, inden han forlod stedet.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor de ledte efter den 17-årige, som blev lokaliseret til Vipperød Station, hvor han blev anholdt kl. 20.40. Betjentene fandt en softgun på den 17-årige, som blev beslaglagt til sagen. Den anholdte blev sigtet for trusler, og taget med til politistationen til afhøring.

Den 17-åriges værge og de sociale myndigheder blev orienteret om sagen. Han blev løsladt sendt onsdag aften, da der ikke var grundlag for at fremstille den 17-årige i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling, men han er fortsat sigtet i sagen.

Tidligt torsdag morgen kl. 05.00 mødte den 17-åriges far op på Roskilde politistation, idet han havde haft en stor konflikt med sin søn oven på episoden.

Samtidig ankom den 17-årige til stedet i bil, selvom han ikke havde kørekort. Den 17-årige blev sigtet for kørsel uden førerret, og politiet vejledte de to parter om at søge hver til sit.

Kl. 06.03 mødte den 17-årige op på politistationen igen grundet konflikten med faren. Her fandt politiet en kniv, så de to blev begge anholdt på politistationens parkeringsplads, mens politiet undersøger sagen.

De sociale myndigheder blev orienteret om den familiære konflikt, og myndighederne samarbejder nu på at finde en løsning med familien.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.