Familie reddet ud af brændende villa i Hornslet

20 aug 2020
husbrand

Familie reddet ud af brændende villa

Tidligt torsdag kl. 02.13 kørte politi og brandvæsen til Rosenholmvej i Hornslet, hvor der var udbrudt brand i en garage, der stod i forbindelse med en villa i to plan. Da betjentene ankom til stedet, så de høje flammer fra garagen.

Husets beboere – en familie på to børn og to voksne – befandt sig på husets 1. sal og kunne ikke selv komme ud. Brandvæsnet ankom kort efter og fik familien reddet ud med en stige, mens ilden blev slukket.

Familien blev undersøgt af læge og ambulance, men kom umiddelbart ikke noget til. Ilden havde primært fat i garagen, men med en del røgskader på huset. Der er ikke noget, der tyder på en kriminel handling, men den præcise brandårsag er endnu ikke fastlagt.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.