Fire anholdt i større sag om indsmugling af cigaretter

26 okt 2020
kopi-cigaretter-2

Politifolk fra Nordjyllands Politi slog i fredags, d. 23. oktober 2020, til i en koordineret aktion mod en gruppe personer, som politiet mistænker for at indsmugle en større mængde af ulovligt fremstillede cigaretter. Fire mænd blev anholdt – yderligere to sigtet.

Fredagens aktion, der blev iværksat på baggrund af en intens efterforskning, førte til anholdelse af i alt fire danske mænd, oplyser lederen af politiets efterforskning, politikommissær Per Jørgensen, der tilføjer, at de anholdte er i alderen 42, 43, 43 og 69 år. 

Ud over de fire anholdte blev en kvinde og en mand på henholdsvis 62 og 63 år ligeledes sigtet i sagen.

Under aktionen fandt Nordjyllands Politi 1.240.000 cigaretter og omkring 1.100.000 dansk kr. 

Aktion mod organiseret smugler-miljø 

Anholdelserne blev foretaget på en adresse syd for Brønderslev, og det skete efter en koordineret aktion.

”Det er med stor tilfredshed, at vi har kunnet foretage anholdelser i denne sag,” siger politikommissær Per Jørgensen, som tilføjer, at Nordjyllands Politi har efterforsket mod miljøet i en periode op til anholdelserne.

”Og vi har med denne aktion slået til mod et organiseret miljø, der har indsmuglet store mængder cigaretter. Cigaretterne er formentlig ulovligt produceret i udlandet og smuglet ind i Danmark,” fortsætter Per Jørgensen.

De fire anholdte personer blev løsladt efter endt afhøring, men de er – sammen med de to øvrige sigtede – alle sigtet for at overtræde straffelovens § 289 vedr. groft smugleri, ligesom Told og Skat bliver inddraget i sagen. 

Politikommissæren kan ikke afvise, at der kommer yderligere sigtelser i sagen.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.