Flere forsøg på bedrageri mod ældre i Nordsjælland

17 sep 2020
telefon-ældre-kvinde

Forsøg på bedrageri, Jægerspris

Klokken 13.49 anmeldte en 91-årig kvinde fra Jægerspris, at hun netop var blevet ringet op af en mand, der præsenterede dig som Magnus fra anmelderens bank. ”Magnus” oplyste, at netbanken ville være lukket frem til klokken 15, og at han derfor skulle bruge kvindens bankoplysninger. Kvinden fattede dog mistanke om, at der muligvis var tale om svindel, hvorfor hun lagde på og dernæst kontaktede politiet. 

Forsøg på bedrageri, Frederikssund

Klokken 15.10 anmeldte et ældre ægtepar fra Frederikssund, at de nogle timer forinden havde været udsat for et forsøg på bedrageri.

En ukendt person havde ringet og præsenteret sig som værende ansat i ægteparrets bank, og i den forbindelse havde den ukendte person sagt, at han ville komme forbi og udskifte parrets kreditkort på grund af coronasmitten.

Parret blev mistænksomme, og den mandlige halvdel af det pågældende ægtepar kørte derfor ind til den lokale bankfilial for at høre, om det kunne have sin rigtighed, hvilket banken afkræftede. Imens manden var i banken, og konen stadig var hjemme, var en fremmed mand dukket op på parrets adresse, men konen havde afvist den fremmede ved døren, der altså måtte forlade stedet med uforrettet sag.

Den fremmede mand, der dukkede op på adressen, beskrives som:
Mand, dansk af udseende, 30-35 år, 180-185 cm, spinkel af bygning, hvid i huden, med brunt, kort hår. Talte dansk.

Fortsat politiudrykning fra Helsingør




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.