Flere tilfælde af blufærdighedskrænkelser i Østjylland – blottere anmeldt i både Mårslet og Aarhus

16 jun 2020
blotter sæson

I de seneste dage er der anmeldt en del tilfælde af blottere over hele landet, der udsætter kvinder og helt unge piger for blufærdighedskrænkelse. I går anmeldtes der to tilfælde i henholdsvis Mårslet og Aarhus C, som Østjyllands Politi beskriver her:

Mand anholdt for at blotte sig for pige

En 15-årig pige blev mandag kl. 11.05 udsat for en ubehagelig oplevelse, da hun kom gående på en sti ved Banevej i Mårslet. Foran pigen gik en mand, der pludseligt standsede op ved nogle buske og trak ned i bukserne, som om han skulle tisse. Da pigen var ved at gå forbi ham, fløjtede manden højlydt, og da hun kiggede derhen, stod han og onanerede.

Pigen skyndte sig at løbe fra stedet og fik fat i sin mor, som kontaktede politiet. En patrulje fik kort efter øje på en 30-årig mand ved Mårslet letbanestation, som passede på pigens signalement. Han ville i første omgang ikke fortælle, hvad han lavede på stedet, men erkendte senere, at han havde blottet sig for pigen.

Den 30-årige blev anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse.

22-årig kvinde så blotter på sti

En 22-årig kvinde anmeldte mandag kl 10.10, at en mand netop havde blottet sig for hende på Brabrandstien ved Åbrinkvej i Aarhus C. Kvinden forklarede, at hun under en løbetur på stien fik øje på en mand, der kom cyklende mod hende.

Pludseligt hev manden ned i sine bukser, så kvinden kunne se hans penis. Herefter cyklede han videre fra stedet.

Kvinden har givet følgende signalement af manden:

• Mellemøstlig af udseende
• Ca. 25-35 år
• Kort, sort hår
• Iført grå hættetrøje
• Cyklede på en sort damecykel

Har du oplysninger om manden, kan du kontakte Østjyllands Politi via tlf. 114.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.