Flygtede fra politiet og påkørte parkeret bil

25 nov 2020
politihund (2)

Kl. 20.13 bemærkede en hundepatrulje, der kørte ad Nørre Alle mod vest, at en personbil kom fra Nyvangsvej og kørte ud på Nørre Alle mod øst. Føreren af personbilen satte ved synet af politibilen hastigheden gevaldigt op og drejede hastigt ind på en nærliggende parkeringsplads.

Her fandt politiet bilen, der i forbindelse med parkeringen havde påkørt en parkeret bil på parkeringspladsen. Ved siden af bilen befandt sig et par mænd, som ikke var i besiddelse af bilnøglen til personbilen.

En hund fra hundepatruljen fandt dog bilnøglen henkastet et stykke væk, og da politiassistenterne fra hundepatruljen kunne genkende en 21-årig mand fra Kalundborg som værende føreren, blev han sigtet for kørsel uden førerret i bilen i forbindelse med kørslen ad Nørre Alle, idet han ikke havde førerret.

Den 21-årige blev i samme anledning afhørt som part i et færdselsuheld i forbindelse med påkørslen af den parkerede bil, så han kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.