Forebyggende arbejde hjælper børn på ret kurs – og væk fra kriminalitet

05 sep 2020
civil1

HJÆLPER BØRN PÅ RET KURS

Når en 15-årig dreng fra en skrøbelig familie, ramt af uretfærdig, alvorlig sygdom, reagerer med at slås, ødelægge ting i skolen og hænge ud de forkerte steder, skal der nogen gange en anden voksen til at hjælpe – væk fra en retning, der peger mod kriminalitet, en sort straffeattest og andre sanktioner.

Sådan en voksen er Mads Clausen. Han er en af vores civile forebyggere, der skal hjælpe børn og unge væk fra en kriminel løbebane til et normalt ungdomsliv med skole og gode venner.

Sammen med skolen, kommunen, gode lokale kræfter og ikke mindst forældrene fik Mads hjulpet den 15-årige før så frustrerede knægt på rette vej:

“Jeg talte jævnligt med ham om opførsel, fremtoning, etik og vredeshåndtering – og da han viste interesse for at få et job i stedet for at kede sig med de forkerte, fandt vi ham et fritidsjob i en anden by. Nu har han en mentor, der hjælper ham i jobbet, han omgås andre – og han er gået fra vred på verden til meget glad og stolt,” siger Mads Clausen.

Billedet indeholder sandsynligvis: en eller flere personer, folk, der står og friluftsliv, tekst, der siger "FOREBYGGER POLITI"

Forebyggerne hos Københavns Vestegns Politi er ikke politifolk men civilt ansatte med uddannelse og erfaring i pædagogisk arbejde med børn og unge og snitfladerne til kommune, skole og politiet. Mads har fx som tidligere fængselsbetjent arbejdet med unge, misbrugere og bander.

”Vi prøver så tidligt som muligt at opfange de børn og unge, som af forskellige grunde er havnet på en nedadgående kriminel kurs – og vi søger at få dem tilbage i et spor, der peger mod et liv med muligheder, uddannelse, job og gode venner,” siger Mads Clausen.

Billedet indeholder sandsynligvis: en eller flere personer, folk, der står, plante, træ og friluftsliv

Blandt de godt 90.000 under 18 år på Vestegnen opsøger forebyggerne aktivt børn og unge med behov for støtte – enten på gaden, i klubber, skoler eller visse boligområder – og samarbejder med lokale aktører om hjælpeindsatser.

Vestegnens Politi (@VestegnsPoliti) | Twitter




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.